Årsager til indlærings-, bevægelses- og adfærdsforstyrrelser
Oprindelse i graviditet og fødsel
Barndommens udviklingsforstyrrelser eller forsinkelser kan ofte spores tilbage til problemer, der kunne være opstået under graviditeten, ved fødslen eller inden for det første leveår. Selv i livmoderen styrer reflekser de første automatiske bevægelser, der fremmer vækst og hjernemodning. Ethvert barn er født med tidlige barndomsreflekser. Efterhånden som hjernemodningen skrider frem og den tilhørende udvikling af frivillige motoriske færdigheder, skal tidlige barndomsreflekser hæmmes og omdannes til fastholdelses- og positioneringsreaktioner. Forstyrrende påvirkninger kan forringe denne udviklingsproces og få rester af disse reflekser til at forblive "aktive" i et ikke-klinisk, men stadig irriterende omfang. Konsekvenserne af sådanne neuromotoriske udviklingsforstyrrelser er for eksempel manglende eller ufuldstændige bevægelsesfaser i det første leveår, som betragtes som milepæle for sansemotorisk integration. Dette fører til begrænsninger i bevægelse, perception, læring og adfærd. Abnormiteter i sprogudviklingen kan også hænge sammen med dette. Disse børn viser ofte symptomer på hyperaktivitet, angst eller andre adfærdsproblemer.Svigt i skolen fuldender den "onde cirkel".
Hjernen får en ny chance for at modnes :)
Behandlingstilgang
I løbet af mange års forskning ved Institute for Neuro-Physiological Psychology (INPP) med base i Chester, England, blev det konstateret, at en høj procentdel af børn, der har indlærings-, adfærds- og bevægelsesproblemer på trods af over-/gennemsnitlig intelligens, stadig har rester fra den tidlige barndom. reflekser fortsætter. Disse er anerkendt som årsagen til modningsforstyrrelser i centralnervesystemet. INPPs terapikoncept er baseret på disse forskningsresultater. En omfattende vurdering af fund danner grundlag for de særlige bevægelsesøvelser, der giver barnet mulighed for at bringe restreaktionerne fra tidlige barndomsreflekser - i et andet forsøg - til modenhed og derefter integration. På den måde kan holde- og positioneringsreaktionerne – som er vigtige for bevægelse, kropsholdning og balance – udvikle sig og de specifikke vanskeligheder kan overvindes. Med normaliseringen af refleksstrukturen forsvinder også mange indlærings- og adfærdsproblemer.